
Tilmeld dig vores nyhedsbreve »
13-06-2010
Danske Advokaters Innovationspris er netop blevet uddelt.
Prisen blev uddelt under en festlig seance på kongressen på Radisson BLU i København. Der blev bl.a. vist charmerende præsentationsvideoer af alle de fem nominerede virksomheder. Justitsministeren var til stede, og priserne blev overrakt af den karismatiske direktør for Hummel, Christian Stadil.
LETT vandt Innovationsprisen for projektet ”Fra corporate branding til personligt salg” med følgende begrundelse:
LETT har tilbudt samtlige partnere individuelle coachingsessioner med fokus på salg. Det har været en frivillig ordning, hvor man i første omgang har gået efter i hver afdeling at finde en partner, der havde lyst til at deltage. Tanken var så, at de pågældende, hvis de havde haft en god oplevelse, skulle fungere som ambassadører for de øvrige partnere.
I sin begrundelse for tildelingen af prisen sagde Chr. Stadil bl.a., at det er historien om, at vækst skabes gennem salg, og historien om brugen af - og forståelsen af - salg i modsætning til det mere neutrale ord ”akkvisitiv”. ”Her er personal branding iscenesat, og salgskompetencer koblet på partnere, der så ud fra ”train the trainer”- princippet har lært fra sig til medarbejdere i organisationen,” sagde Christian Stadil.
”Men at transformere en ”supertanker” og re-positionere denne kræver mod og vision. Elementerne i dette projekt har været en minutiøs planlægning og brug af alle elementer på såvel de interne linjer som på de eksterne. Det er storytelling og en historie om personal branding og om corporate branding. Det er historien om at skabe fornyelse og foryngelse med rødderne i behold,” sagde Christian Stadil.
København
Rådhuspladsen 4
1550 København V
Århus
Vester Allé 4
8000 Århus C
Kolding
Jernbanegade 31
6000 Kolding
Telefon 33 34 00 00
Fax 33 34 00 01
E-mail lett@lett.dk