LETT
Lett

Nyhedsarkiv

Ulovlig brug af varemærke som søgeord - dansk dom om Google Adwords

30-12-2010



Sø- og Handelsretten har den 17. november 2010 afsagt dom i en sag vedrørende en virksomheds brug af konkurrentens varemærke som søgeord i Google Adwords. Brugen var ulovlig. Det er den første danske dom efter EU-Domstolen har udtalt, at brug af andres varemærker som søgeord i Google Adwords ikke i sig selv er i strid med varemærkereglerne. Sø- og Handelsretten stiller ikke store krav til den gennemsnitlige internetbrugers evner til at skelne mellem annoncer fra søgeordets varemærkeindehaver eller tredjemand, som er afgørende for, om der er en varemærkekrænkelse, og resultatet kan undre.

 

 

Sø- og Handelsretten har den 17. november 2010 afsagt dom i en sag vedrørende en virksomheds brug af konkurrentens varemærke som søgeord – Adword - på Google. Det er den første danske dom efter EU-Domstolens afgørelse i Louis Vuitton-sagen af 23. marts 2010 (C-236/08 – C-238/08) – se omtale i tidligere nyhedsbrev - og efterfølgende afgørelser om brugen af Google Adwords i varemærkeretlig henseende.

 

Google Adwords er en søge- og annonceringsydelse mod betaling, der gør det muligt for erhvervsdrivende ved hjælp af et eller flere søgeord at få vist et salgsfremmende link til deres websider. Det salgsfremmende link vises i rubrikken »erhvervsmæssige link« med en overskrift og en kort tekst, som enten vises i højre side af skærmen, til højre for den almindelige resultatliste eller øverst på skærmen, oven over den pågældende resultatliste.

 

Ifølge EU-Domstolen er det ikke i sig selv i strid med varemærkereglerne at benytte en andens varemærke som Adword. Domstolen udtalte bl.a.:

 

”Der foreligger en krænkelse af varemærkets funktion som oprindelsesangivelse, såfremt annoncen ikke eller kun med vanskelighed giver en internetbruger, der er almindeligt oplyst og rimeligt opmærksom, mulighed for at gøre sig bekendt med, om de i annoncen omhandlede varer eller tjenesteydelser hidrører fra varemærkeindehaveren eller fra en virksomhed, der er forbundet med denne, eller tværtimod hidrører fra en tredjemand.”

 

Det afgørende for vurderingen af, om der sker en krænkelse af det pågældende varemærke, er således internetbrugerens opfattelse af, hvem der er afsender af den pågældende annonce.

 

Pixelpartner anvendte ordet ”Billedbutikken”, som var en del af konkurrentens navn, Billedbutikken Odense ApS, som søgeord. Når man søgte på ”Billedbutikken” via Googles webside, fremkom – udover den almindelige kolonne med links – en række links i Adwords-listen i højre side, herunder et par links til Pixelpartners webside, pixelprint.dk. Det ene af disse to links havde overskriften ”Billedbutikken”, mens det andet link havde overskriften ”Fremkaldelse af billeder”. Navnet ”Billedbutikken” var i ingen af tilfældene angivet i selve annonceteksten under overskriften.

 

Billedbutikken gjorde bl.a. gældende, at der var sket en krænkelse af virksomhedens varemærke med henvisning til EU-domstolens præmisser i Louis Vuitton-sagen, hvoraf det som nævnt ovenfor fremgår, at der foreligger en varemærkeretlig krænkelse, såfremt en annonce ikke eller kun med vanskelighed giver en almindelig oplyst internetbruger mulighed for at gøre sig bekendt med, om de i annoncen omhandlede varer eller tjenesteydelser hidrører fra rettighedshaveren eller fra tredjemand.

 

Sø- og Handelsretten lagde til grund, at Billedbutikken var et beskyttet varemærke. Herefter fastslog retten, at Pixelpartners brug af såvel overskriften ”Billedbutikken” og overskriften ”Fremkaldelse af Billeder” i deres annoncer via Google Adwords, udgjorde et indgreb i Billedbutikken Odenses varemærkerettigheder og dermed en krænkelse af både varemærke- og markedsføringsloven.

 

Pixelpartner blev dømt til at betale 10.000 kr. i vederlag og erstatning til Billedbutikken Odense.

 

Det er korrekt, at Pixelpartner krænkede Billedbutikken Odenses varemærke ved at benytte overskriften ”Billedbutikken” i en annonce, der indeholdte et link til Pixelpartners egen webside. En sådan brug må – i lyset af EU-domstolens præmisser i Louis Vuitton-sagen - alt andet lige være egnet til at give den gennemsnitlige internetbruger en opfattelse af, at man (måske) besøgte Billedbutikken Odenses webside.

 

Til gengæld er det vanskeligt at se, hvorfor overskriften ”Fremkaldelse af Billeder” med tilhørende annoncetekst tillige udgjorde en sådan krænkelse. Der var intet i hverken overskriften eller i teksten, som angav navnet ”Billedbutikken”. Annoncens indhold var således – i forhold til Billedbutikken Odense – neutral. Derfor må det have formodningen i mod sig, at den gennemsnitlige internetbruger, som er vant til en række Adwords fra forskellige virksomheder i den ene side af skærmen, når man søger på Google, skulle være i tvivl om, hvorfra ydelserne stammer. Det forhold, at ordet ”Billedbutikken” fremgår i søgebjælken som resultat af brugerens indtastning samtidig med visning af Pixelpartners annonce, bør ikke kunne føre til et andet resultat.  

 

Hvis en sådan annonce antages at vildlede den gennemsnitlige internetbruger om oprindelsen af varerne/ydelserne på hjemmesiden i et sådant omfang, at der er tale om en krænkelse, så må konsekvensen være den, at størstedelen af de Adwords annoncer, der er knyttet til et søgeord, som udgør et varemærke, der ikke ejes af annoncøren, medfører en krænkelse af varemærkeloven og markedsføringsloven.

 

I lyset af EU-domstolens praksis og i betragtning af internettets nuværende beskaffenhed, hvor Google – for den gennemsnitlige internetbruger – udgør en integreret og uundværlig del af internettet som søgeværktøj, giver Sø- og Handelsrettens afgørelse anledning til en retstilling, der både juridisk og kommercielt forekommer uholdbar. Sø- og Handelsrettens ringe krav til den gennemsnitlige internetbrugers evner til at skelne mellem annoncer fra søgeordets varemærkeindehaver eller tredjemand, synes ikke at harmonere med den virkelighed og de annoncer og reklamer, man som internetbruger bliver tæppebombet med, når man navigerer på nettet, og det kan virke som om, at retten har undervurderet den gennemsnitlige internetbrugers bevidsthed.

 

Når man som internetbruger indtaster et varemærke som søgeord, er det ofte for at få information om varemærkeindehaveren eller vedkommendes produkter, men lige så ofte er det for også at få andre tilbud eller oplysninger om tilsvarende produkter. At der i hvert tilfælde fremkommer andre links og annoncer er de fleste vel klar over. Prøv at indtaste ”Gucci” som søgeord på Google og se resultaterne under ”Annoncer” – er du i tvivl?

 

PS. Dommen bliver næppe anket til Højesteret, da omkostningerne ved en sådan ankesag ikke står i rimeligt forhold til størrelsen af de beløb, som sagen vedrører.

 


 

Spørgsmål til ovenstående kan rettes til advokat og partner Anders Wernblad på awe@lett.dk