LETT
Lett

Nyhedsarkiv

Højesteret giver DSB medhold. Advokat Thomas Bang vinder slaget ved Helms Kløft.

12-02-2010



Efter mere end 13 års stridigheder i retten og to sager, som har været afgjort i alt i 7 instanser, har advokat Thomas Bang i februar 2010 vundet det sidste slag i Højesteret, som har givet DSB medhold i et spørgsmål om retten til at modregne over for et konkursbo. På grund af det lange tidsforløb, var der efter hånden påløbet så mange renter, at de udgjorde langt den største del af parternes mellemværende.

 

I april 2005 (U 2005.2171H) bestemte Højesteret, at DSB skulle tilbagebetale havneafgifter fra perioden 1985-1987 til konkursboet efter GT Linien med 10 mio. kr. DSB havde et godkendt simpelt krav i boet på 3,9 mio. kr. Spørgsmålet var herefter, om GT Linien kunne anvende et yderligere, men forældet krav på tilbagebetaling af havneafgifter for en tidligere periode til modregning i DSB’s krav i konkursboet.

 

DSB havde altså et uforældet krav mod konkursboet på 3,9 mio. kr., og konkursboet havde dels et uforældet krav mod DSB på 10 mio., dels et forældet krav mod DSB. Begge parter afgav modregningserklæring.

 

Højesteret afgjorde, at i en sådan situation, hvor DSB og GT Linien havde ikke-forældede ligeværdige krav stående over for hinanden, kunne boet ikke ved at komme først med en modregningserklæring bestemme, hvorledes det samlede opgør mellem parterne skulle falde ud, herunder hvilke fordringer der skulle anses for dækket ved modregning. DSB var derimod uanset GT Liniens modregningserklæring berettiget til at kræve opgøret gennemført på en sådan måde, at DSB s uforældede krav blev afregnet i boets uforældede krav.

 

Evt. spørgsmål kan rettes til Advokat Thomas Bang.


Landkort København Århus Kolding

København

Rådhuspladsen 4

1550 København V

Århus

Vester Allé 4

8000 Århus C

Kolding

Jernbanegade 31

6000 Kolding

Telefon 33 34 00 00

Fax 33 34 00 01

E-mail lett@lett.dk





© kreation.dk