Tilmeld dig vores nyhedsbreve »
Nyhedsarkiv
Rekordstor godtgørelse for manglende ansættelsesbevis
08-06-2010
Københavns Byret har tilkendt en tjener en godtgørelse for manglende ansættelsesbevis på 20 ugers løn, hvilket er maksimumgodtgørelsen i henhold til ansættelsesbevisloven.
En tjener var ansat på en café uden at have modtaget et ansættelsesbevis. Den ansatte pådrog sig en arbejdsskade og fik af arbejdsgiveren at vide, at hun ikke skulle komme tilbage til arbejdet efter sygdom, medmindre hun accepterede en lønnedgang. Den ansatte vendte ikke tilbage til arbejdet.
Efterfølgende opstod der tvist om den ansattes rettigheder med hensyn til ferie, løn under sygdom, samt om hvorvidt den ansatte havde haft funktionærstatus under ansættelsen. Derfor anlagde den ansatte sag og krævede blandt andet maksimumgodtgørelsen efter ansættelsesbevisloven.
Under sagen kom det frem, at der desuden havde været tvivl om, hvad den ansattes virkelige løn var, samt om hvor mange timer ansættelsesforholdet omfattede ugentligt.
Som følge af, at den ansatte havde indtaget en slags bestyrerrolle, kom byretten frem til, at den ansatte havde haft funktionærstatus.
Den ansatte havde under ansættelsen rykket arbejdsgiveren for et ansættelsesbevis, hvilket i relation til udmåling af godtgørelse var en skærpende omstændighed.
Samlet set kommer byretten frem til, at der havde været stor tvivl om den ansattes rettigheder, og at denne tvivl konkret havde ført til den forelagte tvist. Dette kombineret med, at den ansatte forgæves havde fremsat ønske om at få et ansættelsesbevis, samt en begrundet mistanke om at arbejdsgiveren bevidst forsøgte at give den ansatte mindre end hvad hun var berettiget til, begrunder tildelingen af lovens fulde godtgørelse.
I relation til de øvrige krav i sagen, vedrørende antallet af timer, timeløn samt øvrige rettigheder, blev det for den ansatte mest gunstige udgangspunkt lagt til grund. Det er en yderligere konsekvens af manglende eller mangelfuldt ansættelsesbevis, at arbejdsgiveren kan have meget svært ved at løfte bevisbyrden for hvilke vilkår, der gælder for ansættelsesforholdet.
I 2007 tildelte Tvistighedsnævnet også en lønmodtager den fulde godtgørelse, men sagen her er det første eksempel på, at en lønmodtager tildeles ansættelsesbevislovens maksimumgodtgørelse ved en civil domstol.
Kommentar:
Afgørelsen vil ikke i sig selv give anledning til et generelt højere godtgørelsesniveau efter ansættelsesbevisloven, men såfremt dommen stadfæstes ved en højere instans eller lignende godtgørelser tildeles i et større antal sager i den kommende tid er en bevægelse mod generelt højere godtgørelser sandsynlig.
LETT opfordrer arbejdsgivere til at være opmærksomme på ansættelsesbevisloven, og de krav som loven stiller. Som ovennævnte sag viser, kan en tilsidesættelse af reglerne være dyr.
 |
Spørgsmål til ovenstående kan rettes til Niels Henrik Nielsen på nhn@lett.dk |
