
Tilmeld dig vores nyhedsbreve »
LETT har opbygget en unik og omfattende kompetence inden for rådgivning om offentlig private partnerskaber (OPP) og offentligt privat samarbejde (OPS).
OPP (offentlig private partnerskaber) er en metode til løsning af en offentlig opgave i et samarbejde mellem det offentlige og private selskaber. Metoden er en form for udlicitering, der i samme aftale integrerer finansiering, design, etablering og drift af offentlige opgaver. OPP-projekter er ofte længerevarende (f.eks. 30 år) og en væsentlig del af investeringer og risici deles af den offentlige udbyder og det private selskab.
Metoden er relativ ny i Danmark, men har været anvendt internationalt i en årrække. I England har man anvendt Private Finance Initiatives (PFI) og Public Private Partnerships (PPP) i de seneste 15-20 år.
LETTs kompetencer er blandt andet opbygget gennem udstationering af medarbejdere i England og gennem aktiv deltagelse i en lang række af de projekter, der har været udbudt som OPP-projekter i Danmark.
Eksempelvis har LETT været rådgiver for det vindende konsortium i det første kommunale OPP-projekt (Folkeskole i Vildbjerg), et tilbudsgivende konsortium i de første to statslige OPP-projekter (Rigsarkivet og Tinglysningsretten i Hobro), og et tilbudsgivende konsortium i et OPP-projekt om opførelse og drift af én af Danmarks største folkeskoler til 1000 elever (Folkeskole i Rudkøbing).
LETT har herudover stor erfaring i rådgivning omkring finansieringsforhold, udarbejdelse af låne- og sikkerhedsdokumentation samt udfærdigelse af legal opinions i relation til OPP.
LETT rådgiver om udformning og fastlæggelse af OPP-strategier for offentlige myndigheder, herunder udarbejdelse af foranalyser samt udarbejdelse af udbudsmateriale og OPP-aftaler, herunder fastlæggelse af opgavefordeling, regulering af risici, fastlæggelse af modeller for privatfinansiering.
LETT bistår tilbudsgiver i OPP-projekter, herunder prækvalifikation, identifikation af risici, kontraktkoncipering og –forhandling. Vores team yder tillige forretningsmæssig sparring omkring projektets konsekvenser og håndtering i relation til eksisterende forretningsgrundlag.
LETT yder rådgivning omkring finansieringsforhold i Offentlig Private Partnerskaber, herunder udarbejdelse af låne- og sikkerhedsdokumentation samt legal opinions.
Inden for OPP (Offentligt Privat Partnerskab) og OPS (Offentligt Privat Samarbejde) er advokat Henrik Puggaard en af LETTs mest erfarne juridiske rådgivere. Klik på hans profil oppe til højre for kontaktinfo.