
Tilmeld dig vores nyhedsbreve »
LETT yder vore privatklienter kompetent og sikker bistand inden for privatretten vedrørende familieret og arveret.
Vi er meget opmærksomme på, at der ved rådgivningen kan være flere hensyn at tage end de rettigheder og forpligtigelser, som lovgivningen umiddelbart giver og lægger op til.
Ofte vil privatretlige forhold være af afgørende betydning for bl.a. generationsskifte og overdragelse af fast ejendom, ligesom de skatteretlige konsekvenser af en given privatretlig disposition bør afdækkes, inden den gennemføres.
LETT finder det vigtigt, at der ydes en personlig og fortrolig rådgivning. Vi er i vores rådgivning meget opmærksomme på, at der særligt ved rådgivning i familieret kan være flere hensyn at tage end de lovgivningsmæssige rettigheder og forpligtigelser. Vi lægger vægt på, at der findes en løsning, som tager højde for de menneskelige hensyn.
Inden for familieretten yder vi primært rådgivning vedrørende bodeling, separation og skilsmisse, forældremyndighed og samvær, formueforhold under ægteskabet, herunder udarbejdelse af ægtepagter, ugifte samlevende, herunder udarbejdelse af sameje- og samlivskontrakter, samt gaver og lån mellem familiemedlemmer.
LETT har en særlig afdeling, der forestår behandlingen af dødsboer, ægtefælleskifter og konkursboer. Afdelingens leder er af Justitsministeriet er beskikket som autoriseret bobestyrer.
LETT rådgiver vore klienter vedrørende alle forhold omkring arveretten. Vi prioriterer den individuelle rådgivning særdeles højt. Ved udarbejdelse af testamenter foretager vi en nøjere gennemgang af formueforholdene med henblik på en vurdering af de muligheder, som måtte være i relation til fordeling af arv. Arveretlige forhold har endvidere betydelig indflydelse på bl.a. forberedelsen af et velgennemført generationsskifte.