LETT
Lett

Invitation til Kulturnatten 2011 hos LETT

LETT er blevet udvalgt som officiel arrangør til Kulturnatten 2011 i København den 14. oktober, og det fejrer vi ved at åbne dørene til vores nyistandsatte og udsmykkede receptionsområde.

 

Derfor vil vi meget gerne invitere kunder, samarbejdspartnere, bekendte og andre interesserede til at komme forbi LETT på Rådhuspladsen. Vi vil i løbet af Kulturnatten holde fernisering ved kunstnerne Ruth Campau og Jes Wind Andersen i vores nyudsmykkede receptionsområde.

 

Du kan også møde to af LETTs prominente advokater, der vil fortælle om nogle af de meget omtalte retssager, de har ført.

 

 

Program for LETTs kulturnat 14. oktober 2011 kl. 17-23:

 

19:30 og 20:30 Introduktion til LETTs kunstværker

Ved kunstnerne Ruth Campau og Jes Wind Andersen

 

20:00 Farum-sagen

Advokat René Offersen var beskikket forsvarer for Peter Brixtofte i Farum-sagen. Straffesager med politisk oprindelse er meget sjældne i Danmark. Derfor og ud fra retspolitiske overvejelser har René skrevet bogen ”Imperator – sagen uden om Brixtofte”, der udgør grundlaget for hans oplæg. Bogen blev godt modtaget af pressen, Politiken skrev”..den belyser nogle problemer i det danske mretssystem, som alle 179 politikere i Folketinget burde tage op til alvorlig overvejelse.” ”Retssamfundet knager i furerne”.

 

21:00 Lissabon-sagen

Advokat Karen Dyekjær holder oplæg om Lissabonsagen, hvor hun repræsenterer en gruppe borgere, der har sagsøgt statsministeren vedrørende Danmarks tiltrædelse af Lissabon-traktaten. Karen fører sagen, fordi hun principielt synes, at sagen skal prøves ved domstolene, selvom hun selv politisk er tilhænger af EU-samarbejdet. Sagsøgerne vandt første runde i Højesteret. Vi glæder os til en hyggelig aften.

 

Med venlig hilsen

 

Lett Advokatfirma

 

 

 

 Download invitationen som PDF her.