AB-Forbruger

Standardaftalen AB-Forbruger er udarbejdet i et samarbejde mellem Erhvervs- og Byggestyrelsen, Dansk Byggeri, Tekniq og Forbrugerrådet og er beregnet til private bygge- og anlægsopgaver, der koster mere end 3.000 kroner.

• AB-Forbruger finder anvendelse på private bygge- og anlægsarbejder, der overstiger 3.000 kr., medmindre parterne indgår anden skriftlig aftale. Parterne kan aftale, at bestemmelserne ligeledes skal finde anvendelse på byggearbejder, der ikke overstiger 3.000 kr.

• Entreprenøren er ikke omfattet af forbrugerens brand- og stormskadeforsikring og har ikke krav på at være omfattet af forsikringsdækningen. Parterne kan dog aftale, at entreprenøren skal være medforsikret på bygherrens brand- og stormskadeforsikring.

• Vedståelsesfristen er 15 arbejdsdage.

• Parterne skal aftale, hvis entreprenøren skal stille sikkerhed. Sikkerheden skal svare til 15 % inkl. moms. Hvis parterne indgår aftale om ekstraarbejder skal der aftales særskilt sikkerhed herfor. Sikkerheden ophører 30 arbejdsdage efter afleveringen. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, om der er væsentlige mangler ved arbejdet, således at byggearbejdet ikke betragtes som værende afleveret.

• Det skal endvidere aftales mellem parterne, hvis forbrugeren skal stille sikkerhed. Sikkerheden kan altid nedskrives til et beløb, der svarer til restentreprisesummen for det aftalte byggearbejde, således at sikkerheden nedskrives til den del af arbejdet, forbrugeren mangler at betale for.

• Aftales der ikke en tidsplan, skal arbejdet være påbegyndt og afsluttet inden rimelig tid.

• Entreprenøren har inden og under arbejdets udførelse vejledningspligt over for forbrugeren.

• Entreprenøren har pligt til inden arbejdets påbegyndelse at spørge forbrugeren, om der er særlige forhold på ejendommen, der kan hindre arbejdet. Hindringer og forhold som forbrugeren burde have oplyst om, og som giver anledning til merudgifter, betragtes som ekstraarbejde, som forbrugeren skal betale for. Hindringer, som ingen af parterne kendte til eller burde kende til, og som giver anledning til udgifter, skal ligeledes betales af forbrugeren.

• Forbrugeren skal sørge for at projektet kan godkendes, ligesom forbrugerens skal indhente byggetilladelse hos kommunen og færdigmelde byggeriet, medmindre der er tale om totalentreprise, da det i så fald er totalentreprenøren, der sørger for den nødvendige godkendelse af projektet.

• Hvis et prisoverslag overskrides med mere end 15 %, skal entreprenøren hurtigst muligt indhente forbrugerens stillingtagen til arbejdets fortsættelse. Er forbrugerens ikke blevet hørt, har forbrugeren ikke pligt til at betale det beløb, forbrugeren kunne have sparet, hvis entreprenøren havde indhentet forbrugerens stillingtagen.[1]

• Betaling skal som udgangspunkt først ske, når arbejdet er afleveret, men det står parterne frit at aftale løbende betaling. Entreprenøren skal, hvis forbrugeren anmoder om det, sende en endelig og fuldstændig opgørelse over de løbende indbetalinger, når arbejdet er afsluttet.

• Arbejdet er afleveret, når entreprenøren har meddelt forbrugeren, at arbejdet er udført eller der er holdt afleveringsforretning. Bevisbyrden herfor påhviler entreprenøren. Afleveringsforretning afholdes kun, hvis entreprisesummen er større end 50.000 kr. og en af parterne ønsker det. Meddelelse om afleveringsforretning skal gives inden arbejdet er udført.

• Forbrugeren kan i tilfælde af ansvarspådragende forsinkelse kræve dagbod af entreprenøren, hvis dagbod er aftalt. I tilfælde af dagbod kan forbrugeren ikke tillige rejse krav om erstatning. Krav om dagbod skal fremsættes inden rimelig tid, efter forsinkelsen er konstateret.[2]

• Det fremgår af AB-Forbruger, at bygningsreglementets krav til den enkelte entreprenørs udførelse af arbejdet skal overholdes. Skal arbejdet udføres i henhold til en anvisning, der normalt laves af en rådgiver, og foreligger denne anvisning ikke, eller skal arbejdet udføres på baggrund af en rådgivers anvisning, er den enkelte entreprenør ikke ansvarlig herfor. Entreprenøren skal dog underrette forbrugeren, hvis han vidste eller burde vide, at arbejdet ikke kan udføres korrekt uden anvisning, eller hvis anvisningen, som forbrugeren har givet, er åbenlys forkert.

• Reklamerer en forbruger over en mangel inden for to måneder fra det tidspunkt, hvor han er eller burde være blevet opmærksom på manglen, er der reklameret rettidigt. Reklamerer forbrugeren senere, er det en konkret vurdering, hvorvidt der er reklameret rettidigt.

• Denne reklamationsregel vedrører mangler, som forbrugeren opdager efter arbejdet er afleveret. Reglen vedrører således ikke mangler, som forbrugeren eventuelt påpeger undervejs i byggeriet. Hvis forbrugeren ikke giver besked til entreprenøren inden rimelig tid, kan forbrugeren miste sin ret til at gøre en mangel gældende over for entreprenøren. Reklamationsfristen gælder dog ikke, hvis entreprenøren har handlet groft uagtsomt. I så fald er det alene den almindelige forældelsesregel, der gælder.

• Mangler kan ikke gøres gældende overfor entreprenøren senere end tre år fra manglerne burde have været opdaget. For skjulte mangler ophører mangelsansvaret 10 år efter afleveringen.

• 1-års eftersyn afholdes altid, hvis prisen for arbejdet overstiger 500.000 kr. Der afholdes ikke eftersyn, hvis der er tale om nyopførelse af et byggeri, og byggeriet er omfattet af den obligatoriske byggeskadeforsikring. [3] Det er entreprenøren, der indkalder til eftersyn, som skal finde sted senest et år efter arbejdets aflevering. Hvis prisen for arbejdet ikke overstiger 500.000 kr. kan 1-års eftersyn alligevel foretages, hvis den ene part ønsker det og meddeler det inden 1 år efter arbejdet er afleveret.

• Opstår der uenighed mellem parterne, kan forbrugeren efter dansk rets almindelige regler indbringe sagen for et ankenævn eller for de almindelige domstole. I standardkontraktens punkt 11 kan det i forbindelse med aftalens indgåelse anføres, til hvilken garantiordning entreprenøren eventuelt er knyttet, og for hvilket ankenævn sagen kan indbringes.