Tilmeld dig vores nyhedsbreve »
Kan konkursboet rejse kreditorernes erstatningskrav?
Det er formålet med denne artikel at klarlægge retsstillingen omkring konkurs-boernes og kreditorernes erstatningskrav. Artiklen redegør for litteraturen på området og belyser en række danske og norske domme om erstatningskrav mod ledelse og rådgivere i konkurssituationer. På baggrund af gennemgangen af litteratur og praksis kan det konstateres, at der i vid udstrækning sker en sammenblanding af konkursboernes krav og de enkelte kreditorers krav.
Når et selskab erklæres konkurs, påhviler det kurator efter konkurslovens § 110 at sikre boets aktiver. Ifølge § 135 og følgende anlægger han om fornødent retssag til inddrivelse af sådanne krav. Blandt de mulige krav, som kurator kan rejse er også boets erstatningskrav mod tredjemand. Gennem årene er der på denne baggrund rejst adskillige erstatningskrav mod bestyrelsesmedlemmer og mod selskabets revisor.
Et af de spørgsmål, der har givet anledning til tvivl, er, hvorvidt boet kan rejse kreditorernes krav og i hvilket omfang et sådant krav forhindrer kreditorerne i at rejse krav på egne vegne. Den tankegang, som bliver forfægtet af konkursboerne, er, at boet er kreditorernes repræsentant, og at boet derfor kan rejse det krav, om erstatning for den skade, som er tilføjet kreditorerne eventuelt justeret for kreditorernes egen skyld. Senest har IT Factorys kurator udtaget stævning mod KPMG for et beløb, der svarer til boets underbalance under anbringende af, at dette krav svarer til det tab, som KPMG angiveligt ved mangelfuld revision af IT Factory A/S’s årsregnskaber har tilføjet kreditorerne, idet diverse kreditorer har handlet i tillid til regnskabets pålidelighed.
En sådan tankegang må forudsætte, at kreditorerne herved afskæres fra at rejse kravet på egen hånd direkte. For den enkelte kreditor kan det gøre en stor forskel, hvorvidt hans krav skal rejses gennem boet med den virkning, at han skal dele provenuet fra en sådan sag med de andre kreditorer, eller om han kan indtale det direkte mod tredjemand og derved oppebære kravet 100 % uden om boet.
Det er denne artikels formål at søge at klarlægge retsstillingen vedrørende denne tilsyneladende konflikt mellem boets mulighed for at rejse kreditors krav og kreditors egen mulighed for at rejse sit krav. På grundlag af en gennemgang af praksis og litteratur vil det blive søgt klarlagt, hvorvidt der er forskel på det krav, som boet kan rejse mod bestyrelse og revisor og det krav, som den enkelte kreditor kan rejse mod bestyrelse og revisor.
