MiFID II - forslag om revision af MiFID-direktivet på trapperne

 

EU kommissionen offentliggjorde den 20. oktober 2011 sit forslag til ændring af MiFID-direktivet. MiFID-direktivet trådte i kraft i november 2007 og medførte en række nye regler for finansielle virksomheder, herunder særligt i relation til investeringsservice, investorbeskyttelse og markedsforhold. MiFID-direktivet erstattede på daværende tidspunkt Investeringsservicedirektivet fra 1993.

 

MiFID II fremsættes som reaktion på G20-landenes målsætning om bl.a. øget gennemsigtighed og forbedrede muligheder for tilsyn på mindre regulerede markeder, herunder derivatmarkederne, i fortsættelse af finanskrisen i 2008.

 

Forslaget består af udkast til et direktiv og en forordning og har til formål at gøre ”finansmarkederne mere effektive, modstandsdygtige og gennemsigtige og forbedre beskyttelsen af investorer”[1].

 

 

Figur 1 – Hovedelementerne i MiFID II

 

 

 

 

Nye markedspladser:

Der introduceres en ny handelsform, den organiserede handelsfacilitet (OHF). OHF’er skal dække organiseret handel, som ikke sker på de nuværende regulerede markeder og multilaterale handelsfaciliteter (MHF’er). Standardiserede derivater kan nævnes som eksempel på instrumenter, der med forslaget vil skulle handles på en OHF. OHF’er vil skulle opfylde organisatoriske krav og  krav i relation til transparens som gælder for MHF’er. Herudover foreslås at skabe en ny markedspladsunderkategori, hvorved en MHF skal kunne ansøge om at blive godkendt som operatør af SME Vækstsmarkeder.

 

Algoritmisk handelsaktivitet og højfrekvenshandel:  

Den teknologiske udvikling har medført et behov for beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med algoritmisk- og højfrekvenshandel. Algoritimisk handelsaktivitet omfatter sædvanligvis handel, hvorved digitale medier placerer handelsordrer ud fra forudbestemte programmerede kriterier. Algoritmisk handel anvendes bl.a. til handle på prisforskelle mellem markedspladser. Disse handelsmetoder har medført en betydelig stigning i handelstempoet og indebærer en række systemiske risici. De nye beskyttelsesforanstaltninger indebærer bl.a., at virksomheder, som involverer sig i algoritmisk handelsaktivitet, skal være behørigt reguleret. Dette sker også som et led i at sikre velfungerende og integrerede markeder.

 

Transparens:

Der foreslås forskellige tiltag for at øge transparensen i en række situationer. Som eksempel kan nævnes forslaget om OHF’er, der blandt andet er fremsat for at ”fange” såkaldte ”dark pools”, det vil sige handelaktivitet med finansielle instrumenter uden for en markedsplads, som medfører, at en række oplysninger ikke offentliggøres. Herudover foreslås en række initiativer til at udvide offentliggørelse af markedsdata både pre- og posttrade for andre instrumenter end aktier.

 

Øgede beføjelser til tilsynsmyndighederne:

Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed, ESMA (tidligere CESR), og de nationale tilsynsmyndigheder vil blive tillagt yderligere komptencer i visse relationer og vil dermed komme til at spille en større rolle end de allerede gør i dag. Blandt andet skal visse produkter og tjenester kunne forbydes, hvis de udgør en trussel mod for eksempel investorbeskyttelsen eller den finansielle stabilitet. Endvidere skal tilsynsmyndighederne kunne overvåge og intervenere i handelen med råvarederivater.

 

Investorbeskyttelse og corporate governance:

Forslaget indeholder en række tiltag tilforbedring af investorbeskyttelsen. For at imødegå potentielle interessekonflikter foreslås det, at rådgivere og forvaltere i forbindelse med porteføljeforvaltning ikke må modtage fees og andre betalinger. Endvidere begrænses adgangen til at gennemføre visse handler som ”execution-only”. Strukturerede UCITS (investeringsforeningsbeviser) betragtes som komplekse og vil derfor – som noget nyt – ikke kunne handles execution-only. Dette indebærer, at handel med sådanne instrumenter vil skulle ske i overensstemmelse med en egnet- eller hensigtmæssighedstest. I tråd med allerede gjorte EU-tiltag overfor den finansielle sektor (se Kommissionens grønbog af 2. juni 2010 om corporate governance og aflønning i finansielle virksomheder og for eksempel corporate governanceregler i CRD-IV) indeholder forslaget også tiltag i relation til corporate governance og ledelsesansvar.  

 

Tredjelandes adgang til europæiske markeder:

Det foreslås at harmonisere adgangen for virksomheder fra tredjelande til at udbyde finansielle ydelser indenfor EU. Det vil blive krævet af disse virksomheder, at de opretter en filial i det EU-land, hvor de ønsker at tilbyde finansielle ydelser, og at den udøvede virksomhed er underlagt krav i hjemlandet, som vurderes at svare til EU-kravene på området. Herudover vil etablerede filialer blive underlagt EU-regler på visse områder (for eksempel god skik og organisatorisk indretning).

 

Den videre proces
Forslaget skal nu til forhandling og vedtagelse i Europa-Parlamentet og Rådet. Der er på nuværende tidspunkt ikke fastsat et tidspunkt for de nye reglers ikrafttræden; det forventes dog, at der vil blive tale om en forholdsvis stringent proces, blandt andet som følge af G20-forpligtelserne i konsekvens af EU-medlemskabet.

Kort om LETT
LETT rådgiver om alle forhold vedrørende værdipapirhandel. LETT har bl.a. bistået adskillige finansielle virksomheder i anvendelsen og fortolkningen af de regler, som med MiFID I blev indført. Herudover har LETT repræsenteret en række danske pengeinstitutter i retssager vedrørende investorbeskyttelsesregimet, som blev indført med MiFID I, blandt andet i relation til det nærmere omfang af pligterne for pengeinstitutter som følge af ”kend din kunde-princippet”.    
 

 

 Download artiklen som pdf her

---