LETT
Lett

Bank- og finansieringsret

LETT rådgiver i alle spørgsmål om regulering af virksomheder i den finansielle sektor.

 

LETT rådgiver banker, forsikringsselskaber, pensionskasser og realkreditinstitutter om de særlige regler, der gælder for udøvelsen af deres virksomhed, herunder i forbindelse med opfyldelse af særlige adfærdsregler og i forbindelse med spørgsmål i relation til tilsynsmyndighederne.

 

LETT rådgiver om låne-, leasing- og øvrige finansieringsaftaler, herunder bl.a. internationale låneaftaler, syndikeringer og mezzaninlångivning, og bistår herunder med udfærdigelsen af alle nødvendige dokumenter. Vores rådgivning retter sig til såvel långivere som låntagere. LETT rådgiver også om øvrige former for finansielle produkter.

 

LETT har særlig indsigt i de reguleringsmæssige forhold og skattemæssige konsekvenser, der opstår i forbindelse med finansielle kontrakter og instrumenter, der omfattes af kursgevinstloven.

 

LETT rådgiver desuden i forbindelse med finansieringen ved virksomhedsoverdragelser samt ved projektfinansiering og belåning af særlige aktivtyper som f.eks. vindmøller, fly og skibe. Rådgivning omfatter syndikerede lån, mezzaninlån, obligationslån, konvertible obligationer, ansvarlig lånekapital m.v. både i forbindelse med nye lån og refinansiering. Desuden rådgiver LETT i forbindelse med finansiering af fast ejendom.

 

LETT rådgiver i forbindelse med sikkerhedsstillelse, herunder virksomhedspant og andre former for pantsætning. LETT rådgiver om leasingfinansiering, herunder operationel og finansiel leasing, leasingfinansiering over landegrænserne og i øvrigt om det særlige forhold til kreditkøb.

 

Endvidere har LETT stor kompetence inden for rådgivning omkring finansieringsforhold i Offentlig-Private Partnerskaber, herunder ved udarbejdelse af låne- og sikkerhedsdokumentation samt legal opinions.

 

LETTs medarbejdere i bank- og finansieringsgruppen har omfattende erfaring med rådgivning om finansielle transaktioner, både nationalt og internationalt. Flere af vores medarbejdere har desuden været udstationeret eller har arbejdet i udlandet, hvilket giver en særlig forståelse for de internationale finansmarkeder og stor erfaring i håndteringen af internationale finansielle transaktioner.

 

Via LETTs omfattende netværk af internationale advokatforbindelser kan vi tillige sikre vores klienter den bedst mulige rådgivning i grænseoverskridende transaktioner. Her bistår vi ofte vores danske klienter som forbindelsesled til de udenlandske rådgivere og som central tovholder på transaktionen.

Kontaktpersoner

Finn Overgaard

Partner

Georg Lett

Partner

Hans-Christian Ohrt

Partner

Henrik Puggaard

Partner

Søren Brinkmann

Partner

Landkort København Århus Kolding

København

Rådhuspladsen 4

1550 København V

Århus

Vester Allé 4

8000 Århus C

Kolding

Jernbanegade 31

6000 Kolding

Telefon 33 34 00 00

Fax 33 34 00 01

E-mail lett@lett.dk





© kreation.dk