LETT
Lett

Offentlig-Private Partnerskaber/Offentlig-Privat Samarbejde

LETT har opbygget en unik og omfattende kompetence inden for rådgivning om offentlig-private partnerskaber (OPP) og offentligt-privat samarbejde (OPS).

OPP er en metode til løsning af en offentlig opgave i et samarbejde mellem det offentlige og private selskaber. Metoden er en form for udlicitering, der i samme aftale integrerer finansiering, design, etablering og drift af offentlige opgaver. OPP-projekter er ofte længerevarende (f.eks. 30 år) og en væsentlig del af investeringer og risici deles af den offentlige udbyder og det private selskab.

Metoden er relativ ny i Danmark, men har været anvendt internationalt i en årrække. I England har man anvendt Private Finance Initiatives (PFI) og Public Private Partnerships (PPP) i de seneste 15-20 år.

LETTs kompetencer er blandt andet opbygget gennem udstationering af medarbejdere i England og gennem aktiv deltagelse i en lang række af de projekter, der har været udbudt som OPP-projekter i Danmark.

Eksempelvis har LETT været rådgiver for det vindende konsortium i det første kommunale OPP-projekt (Folkeskole i Vildbjerg), et tilbudsgivende konsortium i de første to statslige OPP-projekter (Rigsarkivet og Tinglysningsretten i Hobro), og et tilbudsgivende konsortium i et OPP-projekt om opførelse og drift af én af Danmarks største folkeskoler til 1000 elever (Folkeskole i Rudkøbing).

LETT har herudover stor erfaring i rådgivning omkring finansieringsforhold, udarbejdelse af låne- og sikkerhedsdokumentation samt udfærdigelse af legal opinions i relation til OPP

LETT rådgiver om udformning og fastlæggelse af OPP-strategier for offentlige myndigheder, herunder udarbejdelse af foranalyser samt udarbejdelse af udbudsmateriale og OPP-aftaler, herunder fastlæggelse af opgavefordeling, regulering af risici, fastlæggelse af modeller for privatfinansiering.

LETT bistår tilbudsgiver i OPP-projekter, herunder prækvalifikation, identifikation af risici, kontraktkoncipering og –forhandling. Vores team yder tillige forretningsmæssig sparring omkring projektets konsekvenser og håndtering i relation til eksisterende forretningsgrundlag.

LETT yder rådgivning omkring finansieringsforhold i Offentlig-Private Partnerskaber, herunder udarbejdelse af låne- og sikkerhedsdokumentation samt legal opinions.

Kontaktpersoner

Henrik Puggaard

Partner

Landkort København Århus Kolding

København

Rådhuspladsen 4

1550 København V

Århus

Vester Allé 4

8000 Århus C

Kolding

Jernbanegade 31

6000 Kolding

Telefon 33 34 00 00

Fax 33 34 00 01

E-mail lett@lett.dk





© kreation.dk