LETT
Lett

LETTs historie

LETT kan føre sin historie tilbage til 1869 og er hermed et af landets ældste advokatfirmaer. Nedenfor er beskrevet en række betydningsfulde begivenheder der har været med til at forme LETT.

 

1869:

LETT bliver stiftet af højesteretssagfører P. G. C. Jensen.– det gør os til et af landets ældste stadigt eksisterende advokatfirmaer, og allerede dengang var firmaet en af Danmarks mest ansete og omfattende.
 
Da P.G.C. Jensen døde, skrev en kollega følgende mindeord: "Højesteretsskranken nu havde mistet en af sine første kræfter. P.G.C. Jensen var den type, der kunne stå fuldt ud mål med andre nationers førstemand blandt advokater: "Højesteret har kendt andre typer, mere "veltalende", mere "varme" og mere "formfuldendte", men ikke nogen kraftigere og fastere type end ham. Aldrig træt, altid munter, en klinge, der godt kunne være skarp, men dog altid en godmodig modstander. Om sagen var stor eller ringe, samme kraft og interesse. Hans kolleger i videste forstand lider et virkeligt tab ved hans død, thi han glemte aldrig, når lejlighed gaves at kæmpe for deres tarv og interesser, og hans kolleger i snævrere forstand, selve Højesteretsskranken, mister i P.G.C. Jensen en repræsentant, den havde lov at være stolt af.
 
1905:
LETT varetager det juridiske arbejde ved fusionen mellem Gl. Carlsberg og Ny Carlsberg.
 
1913:
LETT bistår med at etablere Shell i Danmark og til dags dato er Shell stadig en af LETTs centrale klienter.
 
1919:
LETT bliver udnævnt til juridisk konsulent og sagfører for DSB, som lige siden har været en kær klient hos LETT.
 
1932:
En af datidens mest fremtrædende højesteretsadvokater, Kristian Steglich-Petersen, er på dette tidspunkt at finde blandt LETTs advokater. I den egenskab blev han i 1932 udpeget af regeringen til at føre Danmarks sag mod Norge som advokat ved den Internationale Domstol i Haag; en sag der blev anlagt, fordi Norge havde okkuperet dele af Østgrønland. Danmark vandt sagen, og Steglich-Petersen skrev sig dermed ind i historiebøgerne.
Stauning takkede for indsatsen og overrakte en smuk sølvskål som fik navnet Grønlandspokalen, der i dag står i et af vores mødelokaler på Rådhuspladsen.
 
1970:
Advokat Ulrik Lett og den navnkundige Niels Th. Kjølbye bistår Carlsberg-fonden med fusionen mellem Tuborg og Carlsberg. En anekdote om Kjølbye, som på dette tidspunkt både var en af firmaets og landets førende advokater, lyder som følger: Kjølbye satte sig en dag ind i en taxa, og chaufføren spurgte: ”Hvorhen?” ”Det er lige meget,” svarede Kjølbye, ”der er brug for mig alle steder.”
 
2005:
Firmaet, der på dette tidspunkt hedder ”Lett, Vilstrup og Partnere” fusionerer med ”Lett & Co.” og omdøbes i samme ombæring til LETT. Ved fusionen bliver LETT et af Danmarks største advokatfirmaer.
 
2006:
LETT forøges med mere end 20 medarbejdere, som kommer fra det nu opløste advokatfirma Norsker & Jacoby.
 
2007:

LETT fører og vinder den meget omtalte ”ATP-sag”, som af medførte, at mindretalsaktionærer ikke kan tvinges til at sælge deres aktier.

Landkort København Århus Kolding

København

Rådhuspladsen 4

1550 København V

Århus

Vester Allé 4

8000 Århus C

Kolding

Jernbanegade 31

6000 Kolding

Telefon 33 34 00 00

Fax 33 34 00 01

E-mail lett@lett.dk





© kreation.dk