Ny kendelse fra Sø- og Handelsretten vedrørende vare-lighed

Ved en nylig kendelse har Sø- og Handelsretten taget stilling til, hvorvidt der forelå forvekslingsrisiko mellem ”Eovendo ApS” og ”Evendo Danmark ApS”. Sø- og Handelsretten fandt i sagen, at der forelå både visuel og lydlig mærke-lighed mellem de to selskabers navne. Sø- og Handelsretten fandt dog ikke, at selskabernes produkter og markedsføring heraf var tilstrækkeligt ens til, at parterne reelt kunne anses som konkurrenter. På baggrund af denne vurdering fandt Sø- og Handelsretten ikke, at der forelå en krænkelse af Eovendo ApS kendetegnsrettigheder, og forbudsbegæringen blev nægtet fremmet.

Eovendo ApS har eksisteret siden 2008 og beskæftiger sig med online tilbudsformidling i Danmark samt udvikling af it-systemer. Herudover laver selskabet markedsanalyser i et begrænset omfang. Eovendo ApS har en registereret varemærkebeskyttelse af selve ordet ”Eovendo” i både Danmark og EU for vareklasserne 9, 35, 38 og 42.

Evendo Danmark ApS, der driver virksomhed med internetbooking af events, blev stiftet i 2015. Selskabet søgte i 2016 om EU-varemærkeregistrering af selve ordet ”Evendo” for vareklasserne 9, 35, 38, 39, 41 og 43. 

Eovendo ApS mente, at selskabet Evendo Danmark ApS krænkede et flertal af selskabets rettigheder. Selskabet anmodede derfor Sø- og Handelsretten om at nedlægge forbud mod Evendo Danmark ApS’s erhvervsmæssige brug af betegnelsen ”Evendo”, domænenavnene ”Evendo.com”, ”evendo.dk”, ”evendo.org” samt selskabsnavnet ”Evendo Danmark ApS”.

Eovendo ApS gjorde i sagen gældende, at der var mærke-lighed mellem navnene, idet der både var en synsmæssig- og lydlig lighed. Hertil gjorde Eovendo ApS også gældende, at der var vare-lighed mellem parternes ydelser, og  at Evendo Danmark ApS ved registreringen havde skabt en risiko for forveksling i strid med varemærkeloven, markedsføringsloven, selskabsloven og domæneloven. 

Sø- og Handelsretten anerkendte Eovendo ApS’s anbringende om mærke-lighed, ider navnene ”Evendo” og ”Eovendo” synsmæssigt og lydligt i høj grad blev anset som enslignende. 

Derimod fandt Sø- og Handelsretten ikke, at der er en sådan vare-lighed mellem parternes ydelser, at der var grundlag for en forveksling. Selvom begge selskaber anvender samme markedsføringskanaler og umiddelbart bevæger sig inden for de samme varemærkeklasser, sælger og markedsfører parterne helt forskellige typer ydelser.

På baggrund af den manglende varelighed blev forbuddet nægtet fremmet.   

LETT BEMÆRKER:

Sø- og Handelsretten stadfæster ved kendelsen, at der skal foreligge såvel mærke-lighed som vare-lighed, førend der foreligger en krænkelse af varemærkeindehaverens rettigheder. Varemærkeindehaveren kan ikke forbyde enhver brug af enslignende mærker, såfremt der ikke reelt er tale om konkurrerende parter eller misrekommenderende brug.